Undervisningsdifferentiering. Den 22-9

Videoer til den 22-9

Undervisningsdifferentiering af Pernille Hjermov

Undervisningsdifferentiering

• ikke en særlig metode
• er en særlig tilgang til det at undervise
• tager afsæt i elevernes forudsætninger
• hensigt at fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø.

Vandhulspædagogik

• En række forskellige “vandhuller (tilbud)” eleverne kan besøge
• Katalog med opgaver tilpasset eleven (ikke frit valg)
• Logbog (lydfil eller skriftligt) til elevernes egne mål og refleksioner over læring
• Differentieret feedback til eleverne

Filmede forklaringer af stof

• Brug af filmklip af filmklip kan give læreren tid til, og mulighed for nye måder at organisere undervisningen
• Bedre tid til at observere de enkelte elever i arbejdsprocesserne (giver bedre viden om den enkelte elev, fordel ved differentiering og planlægning).
• Bedre mulighed for at differentiere den faglige vejledning og den løbende støtte til eleverne i undervisningen.

Differentieret undervisning tager udgangspunkt i der hvor eleverne er, både fagligt, motivationsmæssigt og socialt.

Niveaudeling. Karin Svajgaard

Differentiering = at gøre en forskel

• Når elever sorteres/ inddeles i forskellige (uddannelser) hold eller klasser, der er rumsligt adskilt og som undervises af forskellige lærere på forskellige tidspunkter - så taler vi om organisatorisk differentiering, ydre differentiering (klafki https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2011/02/01/klafki-om-undervisningsdifferentiering/) , eller elevdifferentiering
• Når alle sider af undervisningen, inden for fællesskabets (hold, klasse) rammer, mod at tilgodese alle elevers forskellige behov og forudsætninger - så taler vi om, undervisningsdifferentiering, indre differentiering eller pædagogisk differentiering
• når undervisningen tilrettelægges således, at eleverne, inden for et  hold eller en klasse, kan opnå forskellige faglige niveauer (fx E,D eller C) så taler vi om niveaudeling

Hvorfor niveaudeling

elevers læring skal ikke begrænses af hold eller klasser. elever lærer forskelligt og er på forskellige niveauer

Forslag til didaktiske overvejelser, der kan være brugbare med sigte på niveaudeling.

• Kompetencens bredde?
• Graden af kompleksitet i den situation eller kontekst, hvor der handles
• Kompetenceniveau?
• På hvilket niveau en person skal kunne honorere "udfordringen" i en given situation
• Kompetencens tekniske niveau?
• Hvor  begrebsligt og teknisk avancerede værktøjer kan/skal bringes i spil (tekniske hjælpemidler f.eks.)

Vurderes ud fra synopsis overblik af kompetencer der skal læres.

Klafki Forskelle i tilegnelses- og handle niveau (kundskaber)

• Konkret tilegnelses - handle niveau (f.eks. at se en spåntagning)
• Eksplicit - sprogligt tilegnelse eller handle niveau (at kunne beskrive spåntagning ud fra tekniske udtryk)
• Rent abstrakt tilegnelses eller handle niveau (eleven kan programmere en cnc ud fra en arbejdstegning)

med differentiering i de forskellige niveauer kan der skabes mere tid til de enkelte elever.

Opmærksomhedspunkter.

• Hvordan skabes der tid og rum til motivering, indvielse, gennemgang og instruktioner på de forskellige niveauer
• Niveaudeling - klassefællesskab. Fokus på at de ressourcestærke ikke altid er i gruppe sammen da det kan skabe fællesskab med opdeling af "stærk svag" der er også metalæring i at lære fra sig.
• Niveaudeling - flere lokaler? organisatorisk støtte?
• Udvikling af undervisnings- og opgaver/øve materialer Organisatorisk støtte
• Lærer Instruktion- selvinstruktion balancegang mellem de to
• Forholdet mellem produkt og proces. opnås de faglige mål. processen hen i mod målet skal følge
• Stigmatisering. Differentiering  er at skabe forskel. åbenhed omkring de forskellige niveauer for at undgår stigmatisering.

It som pædagogisk værktøj. Jeppe Bundsgaard

undervisningsdifferentiering:

Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleven

• Strukturere arbejdsprocesser
• organisere samarbejde
• organisere og strukturere delopgaver
• præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne
• stille relevante redskaber til rådighed for eleverne
• Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter
• Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer
• Stilladserings initiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

Digitale redskaber

Strukturering af arbejdet. Visualisering af processer.  f.eks flow diagrammer, mindmeister, story line.

Organisering af samarbejde f.eks Gantt. Visualisering af skemaer, Google docs eller excel

Arbejde med fagligt indhold. organisering med feks padlets, og mindmeister.

Response: Del i  skyen,  for bedre vidensdeling. Feks dropbox. OneDrive

Opsætning/layout.  Blogs, prezi.

læse og skrive teknologi. Dictus.dk der kan hjælpe ordblinde. Appwriter eller sedetord.

Udfordrings differentiering

Differentier gennem at

• Strukturer
• Organisere
• Del op i delopgaver
• introducere faglige begreber når eleverne har behov
• stille relevante faglige redskaber til rådighed
• Evaluere gennem fokus på tegne og delprodukter
• Følge på evalueringerne

 

Per Gregersen om Flipped Classroom/ Undervisnings differentiering.

 

 

Digital Dannelse

18-9

Nedslag #5


Hvilke overvejelser om din egen undervisning har dagens oplæg og øvelser givet dig, ift. digital dannelse?
Nu har jeg så bekendt ikke mulighed for at bruge de digitale medier i min undervisning. Men havde jeg var den digitale dannelse helt bestemt et aspekt jeg ville bruge tid på. I forvejen er den almene dannelse noget jeg gerne bruger tid på. Det er vigtigt for mig at få skabt opmærksomhed på den faglige dannelse når jeg arbejder med mine elever/indsatte, kan jeg få rykket den kriminelle identitet hen imod en  faglig identitet er jeg kommet langt. Derfor vil det være en helt naturlig forlængelse af dannelses arbejdet af have fokus på den digitale dannelse. Som jeg skrev i nedslag #2 er kildekritik og digitale kendskaber også vigtigt at have fokus på.
Man kan måske endda med rimelighed argumentere for at netop de elever jeg har i en fængselskontekst ville have meget stor gavn af den digitale dannelse, udviklingen går lynhurtig og har du siddet i 10 år uden at have nogen føling med den digitale udvikling, vil du på mange måder være sat markant tilbage i set i forhold den både samfundsmæssige og uddannelsesmæssige kontekst.

Hvordan kan du som underviser, understøtte elevernes digital dannelse? (Kom med mindst 1 konkret eksempel).
Kunne jeg få lov til at få internet i det lukkede system og dermed mulighed for at undervise i de digitale fremskridt, ville det være en gylden mulighed for at tage snakken om hvordan internettet og de sociale medier bør bruges. Facebook og andre gør det muligt at komme med negative og deciderede skæmmende udtalelser mens man selv sidder i skjul bag eget tastatur. Det er klart noget jeg vil sætte fokus på.
Jeg vil også sætte fokus på de mange Wiki'er. er det gængse kilder eller bør man færdes på f.eks Wikipedia med skæpsis og kildekritik.
og for at understøtte Nedslag #2 ville jeg også sammen med mine elever sætte fokus på hvilke muligheder der er for at arbejde med forskellig teknologier. F.eks Mindmeister til brainstorming.

Hvilke udfordringer ser du?
Min største udfordring med mine elever ville helt klart være kendskab til grundlæggende IT. nogen ville skulle starte helt fra bunden og ville derfor have svært ved at bruge og forstå teknologierne. Jeg ville også kunne risikere at de ville have indlæringsblokeringer overfor de digitale teknologier, da de ikke kender dem og ofte hellere vil stritte imod og sige det er noget lort frem for at virke svage fordi de ikke har det store it kendskab.
Den helt åbenlyse udfordring vil naturligvis også være den store verden af kommunikation der åbner sig for dem. Det ville kræve en planlagt og disciplineret klasserumsledelse af styre de mange input der kan komme fra hele verden efter mange år uden internet.

Flipped Classroom / Flipped learning. Mine tanker herom.

Den 14-9 4. undervisningsgang.
 
Den første halvdel af dagen var en snak om hvad vi havde læst. Marie Lohmann-Jensen forholder sig kritisk til Flipped Learning. Er den elevcentrede undervisning det vi regner med? Og bliver Flipped classroom brugt godt nok ?
 
Vi var i vores gruppe enige om at der i eksemplet mangler en ordentlig stilladsering omkring de eleverne. I eksemplet oplevede eleverne at de ikke forstod undervisnings videoen. Vi fik i gruppen en snak om hvad man så kunne gøre? Hvordan skal en flippet undervisning om det så er Learning eller Classroom blive en succes.
 
Vi diskuterede at det kræver ordentligt stilladsering og kendskab til den lærendes nærmest udviklings zone at kunne flippe en undervisning med succes.
Står eleverne tilbage og ikke forstår undervisnings videoen kan de spole pause og gense nok så mange gange.
 
Hvad gør vi så ? For at den flippede undervisning skal blive en succes var vi enige om at evaluering af egen undervisning er en hjørnesten. Var undervisnings videoen didaktisk  udført? Var der videoer der kunne understøtte flere niveauer?
 
Vi snakkede i gruppen om at en løsning på netop denne problematik kunne være at vi undervisere evaluerede på forløbet og lavede videoer i flere niveauer. Med mindre vi som underviserer er helt sikre på at hele klassen er på samme niveau bliver vi nødt til at sikre at der er videoer til flere niveauer. Ellers bliver Flipped Classeroom ikke nogen ændring. Kigger man på eksemplet fra bogen med Samr Modellen af Hachmann og Holmboe er der her kun tale om en Substitution frem for en reel forbedring.
 
Herefter blev der i gruppen drøftet hvad forskellen på Flipped Classroom og Flipped Learning er.
Mit bud her på er:  

• Flipped Classroom handler om at læren ligger materiale, f.eks. videoer op om hvad dagens undervisning skal omhandle. Eleverne skal forberede sig til timen ved at se lærens oplæg. Her er det min holdning at videoen bør være didaktisk og multimodialt opbygget, med spørgsmål til det sete og uden for mange effekter. Når eleverne så møder op til timen er læren fri for at gennemgå dagens oplæg efter bedste "tankepasser mentalitet" men kan i stedet sende eleverne ud for at arbejde med dagens emne.
• Flipped Learning er når eleverne selv remediere deres viden. Underviseren kan have forberedt materiale på forskellige niveauer og har rammesat undervisning f.eks i niveau 2. Problemet er lukket, Proces og Løsning er åben. Eleverne kan nu arbejde selv og skal ikke bare reproducere fakta. Underviseren kan her vælge to forskellig eDidaktiske tilgange. Den socialkonstruktivistiske, hvor han guider og formativt evaluere eleverne. Eller den kontruktivistiske tilgang hvor læren trækker sig lidt tilbage og lader eleverne arbejde og til sidst giver en summativ evaluering og en feedback og evt en feedforward på opgaven.

 Efter gruppe arbejdet blev vi efter Dysthe's tanker om det flerstemmig klasserum blandet i vores grupper hvor vi drøfter i 2 store grupper hvad vi hvad snakket om i studiegruppen, inden vi til sidst blev samlet i en stor gruppe. 

Lene havde bedt os forberede en undervisningsvideo. Det kunne være en vi selv havde lavet til dagen, eller en vi brugte i undervisningen i forvejen. Vi skulle i studiegrupperne vise hinanden den video vi havde valgt at tage med, og herefter snakke om videoen. Var den didaktisk opbygget ? Hvad var dens affordances og multimodiale potentiale og udnyttes det?
Er videoens formål tydelig gjort ?

Undervisnings videoen er i princippet ikke didaktisk. Det er konteksten som videoen fungerer i der gør den didaktisk. Er der f.eks. lavet en video der fortæller hvordan undervisningens videoen skal ses? Eller laver du som underviser et didaktisk oplæg med nedslag løbende i videoen.

En instruktionsvideo om stilladser med tale og billeder, udnytter det multimodiale og videoens affordance giver kendskab til stilladsets affordances

For at sikre at videoens formål er tydeligt gjort, kan der oplyses i starten af filmen, hvad formålet er og som afsluttende oplyses hvad vi som undervisere gerne vil at den lærende har fået ud af at se filmen, F.eks. kan det konstateres : du har nu lært at opstille bukkestillads. Spørgsmålet skal tvinge den lærende til at reflektere over det sete.

Instruktionsvideo til QR koder.

Opgave den 11- 9

Blog indlægget i dag kommer til at handle om youtube og QR Koder.
Opgaven i klasserummet var i dag at lave en præsentations film som skulle ligges på youtube.
Men da min præsentationsvideo mildest talt var rædderlig, bestemte jeg mig for at lave en video med Screencast o Matic. Screencast O Matic er et program der viser hvad jeg har på skærmen og hvor mit ansigt kan være i et lille vindue, derudover kan jeg voice over hvad jeg laver på skærmen.
Det blev til en lille instruktionsvideo der viser hvordan der kan laves en QR kode. QR koden blev herefter lagt op på Google+.
Bagefter lavede jeg en instruktions video der viser hvordan en video der kan oploades til Youtube, igen med en QR kode og til sidst viser jeg hvordan linket kan ligges ind i Bloggen.

De 2 videoer kan redigeres og sættes sammen til en lang video næste gang vi har undervisning.

Videoerne er lavet instruktivistisk, da de beskriver og viser tilblivelsen af en QR kode. Eleven kan dermed konstruktivistisk se og følge med i hvordan en QR kode laves. Evt. følge de step jeg tager i videoen og på den måde blive guidet.

 

Skal vi kigge på videoen med Hachmanns & Holmboes øjne kan modellen for Flipped Learning ses i et multimodelt læringsperspektiv

 

 

Eleven er her i centrum og står for egen læring, niveauet for læringsmålet er lavt og skal ende ud i en QR kode. Samarbejdet giver det ikke mening at snakke om her.

Opgaven kræver ikke elevens tilstedeværelse og er tilgængelig alle steder, blot de teknologiske aspekter er på plads.

 

I løbet af undervisningen er jeg blevet klogere på instruktionsvideoer, værktøjer til at konstruere dem, youtube konto og uploads. Samt at kunne lave en QR kode.

 

Den præsentations video jeg lavede var ikke god. Til gengæld syntes jeg det var sjovt at lave en instruktionsvideo til QR koder, uploade den og lave en QR kode til videoen som kunne bruges på bloggen.

For mig har dagen været lærerrig. Og da jeg ikke har nogen erfaring i at redigere og arbejde med videoer glæder jeg mig til at få nogen kompetencer inden for netop video redigering.





 

Den 11-9 Indlæg refleksion om det læste.

Blogindlæg den 11-9

Til dagens undervisning her vi set 2 film med adjunkt Christina Højlund.

Hvad tænker i umiddelbart om filmene:
Filmene blev lidt blandet modtaget. Nogen vil hellere læse og syntes filmene er monotome og andre finder filmene gode og vil hellere se dem end læse i bogen.
Der er enighed om at ideen om filmene og oplæsningen er god, det er en fordel at de enkelte sekvenser og hele filmen kan ses igen, og den samme teori hermed gentages.

Udarbejd med jeres egne ord en beskrivelse af teorien, som disse to videoer handler om.

Flipped learning, ser vi som en teoretisk undervisningsvideo der drejer sig om teorierne bagved flipped learning, hvorfor er det godt at lave en video frem for kun at læse. I videoen argumentere Christina for at de 4 læringsformer bedre bliver bragt i spil ved flipped learning. Det er også med til at bygge stilladser den enkelte elevs, nærmeste udviklingszone.

Videoer i en flippet undervisning, handler om elevcentret undervisning, mere tid til den enkelte elev, eleverne arbejder i eget tempo og mulighed for differentiering. Filmen bruger også en del energi på  videoen som lærings ressource og beskriver hvordan en stilladseseret undervisningsvideo kan opbygges

Analyser i forhold til jeres egen undervisning. Kan i se jeres egen undervisning omlagt. Hvis ja, hvordan. Hvis nej, hvorfor ikke.

Det er i vores gruppe bred enighed om videoer som læringsressourcer og stilladsering godt ville kunne implementeres i vores undervisning. Vi var alle imponeret af f.eks. beskrivelserne og funktionen af QR. koderne i blended design hæftet og de videoer der var tilgængelige. '

 

Fordele og ulemper - ved at se og lytte til en film.

Fordelene ved at bruge film som lærings ressource er den øgede mulighed for stilladsering og differentiering ved at eleven kan arbejde i eget tempo. Den stærke elev vil konstruktivistisk kunne arbejde med videoerne og på den måde kunne "komme videre" i stedet for at skulle vente. De knap så ressource stærke elever vil også kunne arbejde i eget tempo, de ville kunne se videoerne igen og igen og ville derfor også kunne drage fordele af flipped learning. evt, kunne de se det i grupper og dermed socialkonstruktivistisk opbygge viden.

Ulemperne ved flipped learning og videoer. Kan være filmens opbygning, og ikke didaktiske overvejelser ved filmen. F.eks. leverandør videoer.

 

 

Procesbekrivelse, Mindmeister og padlets

Blogindlæg den 07-09

Nedslag #5

Når vores elever er ved at være færdige med deres praktiske faglige opgave laver de en procesbeskrivelse. Hvad har de lavet, hvad var deres tanker bag, hvad koster det at lave, dokumentation i former af billeder og tegninger...
Det udmønter sig i en rapport lavet i Word og Excel, der så bliver printet ud.

Kunne det laves mere spændende? Havde vi i kriminalforsorgen muligheden for at anvende digitale teknologier, ville jeg i hvert fald gøre nogen forsøge med digitale opgaver.

Som det er nu opfordrer jeg eleverne til at gøre sig notater løbende, dertil har de fået en blok udleveret.
Men med de digitale teknologier kunne padlets være et notats redskab for dem. Her ville de kunne dele deres erfaringer med emnet og også bruge det til at reflektere over dagens forløb og evt. fejl.

Før de gik i gang med deres opgave ville de kunne sammenholde deres padlets. og bruge Mindmeister til at lave en brainstorming og derefter et mindmap over hvad de gerne ville have i deres rapporter.

De elever jeg har lige pt er heldigvis ret godt kørende inde for it og ville godt kunne løfte de digitale udfordringer jeg kunne komme med

Selve opgaven ville jeg instruere dem i at lave i præsentations programmet Prezi. Jeg mener at en digitale præsentation af en Procesbeskrivelse vil give procesbeskrivelsen et løft der er tiltrængt.

Mine didaktiske overvejelse ifb med at implementere digitale teknologier ville være efter den eDidaktiske model. Og i forhold til fornyelse og forandrings processen også SAMR.

Didaktisk ville jeg bruge en del tid i den instruktuvistiske model, da der i starten vil være en del nyt eleverne skulle introduceres for.
Men jeg vurdere at jeg efterhånden som projektet skrider frem vil befinde mig mest i den Konstruktivistiske didaktik, hvor jeg kan trække mig tilbage og lade eleverne konstruere deres egen viden og vejlede når de har behovet for det.

Den tilgang vil gøre at jeg løbende vil normativt evaluere med eleverne, for at sikre at de får den vejledning de har behov for og gør sig de overvejelse om egen praksis jeg gerne vil fordre.

Tankerne om SAMR er helt naturlig da vi pt. ikke anvender digitale teknologier. Det gør at stort set hele processen er en forandrings proces.

 

Første undervisningsgang den 4 september.

Vi startede første undervisnings dag med at se en ganske tankevækkende film der er blevet lavet med videoscribe. Filmen beskrev fremlæggerens syn på undervisnings systemet og resonerede for at undervisning som den er i dag stadig er baseret på nogen tanker der kommer fra industrien. Han mente Bl.a at skolerne som de er i dag formindsker elevernes evner til at tænke kreativt.

Næste film var en film fra Microsoft der gav deres bud på hvordan teknologien i fremtiden ville påvirke vores måder at undervise, holde møde, planlægge og have samvær på.

Der blev i grupper snakket en del om hvad de andre deltagere hver især forventede at få ud af dette modul. Personligt vil jeg gerne vide mere om hvilke digitale muligheder jeg har. Jeg vil gerne vide om nogen af de værktøjer vi får på dette modul vil kunne bruges i det lukkede undervisningsrum der er rammen for læring i kriminalforsorgen.

Begreberne Web 1.0 - 3.0 blev også diskuteret, hvad bruger vi selv i vores dagligdag?

De værktøjer vi stiftede bekendtskab med i dag, var padlet, som er en slags interaktiv opslagstavle, og Google+ samt den tilhørende blog.

I litteraturen stiftede vi i Tække og Paulsens artikel bekendtskab med de 3 bølger.



1 Bølge: De første bølge består i, at de nye medier gør deres indtog. Eleverne kan pludselig blive kontaktet via f.eks Messenger i timen. Internettet er med på sidelinjen, Læren skal kæmpe om elevernes opmærksomhed og hans autoritet som de alt vidende er i frit fald, når eleverne kan efterprøve det han siger ved tavlen med simple Google søgninger. Tække og Paulsen kalder dette for det gennemhullede undervisningsrum

2 Bølge: Kalder Tække og Paulsen det intensiverede undervisningsrum. Internettet, de sociale medier, de mange digitale muligheder bliver inviteret ind i klassen og bliver en integreret del af undervisningen, distraktionerne forsvinder ikke men læren tager "kampen" op mod det digitale og bruger mulighederne frem for at forbyde dem.

3 Bølge: Kaldes det kontaktsøgende undervisningsrum. Her er eleverne med til at skabe læringsnetværk og læren er tilgængelig ved f.eks sociale medier.

I kriminalforsorgen er læringsrummet sammen med eleverne (de indsatte) et nærmest hermetisk lukket rum. Der er på Enner Mark ikke adgang til internettet i undervisnings lokalet og dermed heller ikke muligheder for at integrere bølge 2. Ikke endnu.
Men hvis jeg havde muligheden for at åbne op for enkle digitale teknologier ville jeg bestemt kigge i retningen af den digitale opslags tavle som Padlet er. Vi kunne i produktør uddannelsen lave simple informative opslag til vores elever, og de ville få mulighed for at komme med deres input og meninger, helt udenfor den ramme det unægtelig ligger omkring undervisning i fængslerne der hedder Orden og Sikkerhed som er en meget behavioristisk "noget for noget" ramme.

Jeg ville også gerne kunne lave små quiz omkring et nyligt gennemgået fagligt område, med f.eks kahoot.

De sociale medier ville jeg desværre ikke kunne integrere i fængslerne. Men på en klasse udenfor fængslet ville jeg uden tvivl lave en enten Facebook eller Google+ gruppe der ville skulle bruges informativt. Her er et medie de unge er vant til at bruge og hvor de med lethed kunne finde opgave og informationer.